Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/291

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

259

Det leve da som Gran og Fyr,
  de stærke, eviggrønne!
som Stjernerne bag sine Sky’r
  er’ altid lige skjønne!
Kom Vaar og Høst, som altid før,
med Blomster for min Moders Dør,
med gyldent Korn paa Faders Stør,
  som vil du dem belønne!


17 *