Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/273

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

241

Sidste luftblaa Spor er lukt
efter deres lette Flugt.
Kun med Aandernes Øre
kan du endnu Hvinet høre.

Først naar smuldret er dit Leer
dig forsvinder intet meer.
Let fra her og til Niger
hører du, hvor Svanen skriger.

Fuglens Fjed i bløden Sky
kan da ei dit Syn undflye.
I vil træffe hverandre
under Libyens Oleandre.

O, at flyve fra denne Kyst!
O, hvor let! Kun sprængt mit Bryst,
Jeg før Svanerne kunde
hvile mig i Palmelunde.

Derfor, Elskte, fast mig favn!
Ellers Sjelen af sit Savn
udaf stirrende Øine
jages efter de Bortfløine.


16