Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/260

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

228

. . O, mig skeer en Aabenbaring!
Jeg et Symbolum opdager,
som behøver ei Forklaring.
Trods min Genius, den Bedrager,
skal i Simpelhedens Klædning
(Nøgenheden selv har Svøb)
det mig yde Sei’r og Redning.

Gyldengrøn en Straale løb
pludselig for mine Øine.
  Dem at høine
    og at see
solbestraalt mit Laurbærtræ,
fatte Tanken og udføre,
var kun eet Minut at gjøre.

Tak, Trofaste, som har levet
under fattigt Vennetag,
    frisk og karsk
over denne Vinter barsk
indtil Josephines Dag!

Jeg vil tage, Du maa skaffe,
af din Krone fagrest Green:
See, som en Smaragd-Agraffe
glimre friske de hver een!

Den, ja kun en Laurbærgreen
bringer jeg Eugènes Datter.