Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/253

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

221

Og for Carl Johans Velsignte
Myrthe- og Orangeblommer
skulde ganske tæt udstrøes,
saa det lignte
disse Sneefog i vor Sommer,
Æbletræet slipper løs.

For den elskte, jubelkeiste
Dronning Baldachiner blaae
op jeg af Kjærminder reiste
under Vinterhimlen graa.
Men til Ære for Christinden
og for Moderen og Qvinden,
foran hvert af Hendes Trin
spredte ud jeg Liliers Lin.

Naar jeg Meer ei kunde hytte
i mit vidtudspændte Fang,
ilte hjem jeg med mit Bytte;
men det hændte hver en Gang —
ak! at jeg opvaagned’ med
tomme Hænder paa mit Sted.
Til en Bøn for Hende bare
fromt i Kors de lagte vare.

Fosforhvidt min Harmes Blus
flammed’ mod min Genius.
Men han hvisked’ kun igjen: