Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/252

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

220

Tvivler Nogen, Han mig fritte,
mærke Ord og skrive op!
Rios underskjønne Egne
kan jeg af livagtig tegne.
Blind jeg skulde Veien hitte
opad steile „Sukkertop.“

Thi paa alle Rios Skrænter,
ja fra „Corcovados“ Tind,
sværmende som travle Bi,
jeg til Josephine henter
al Brasiliens Flora ind.
Grusomt raste jeg deri.
Intet Blomster Naade venter,
hvori der var Fantasi.

Jeg en Regnbu’ vilde spænde
for Eugénes Datters Fod
af Convolvler med de trende
Farver, skjøndt af samme Rod.

Oscars elskte Viv til Ære,
over hendes Hoved sænke
vilde jeg et Morgenskjær,
skabt af Roser, som man her
i vor kolde Hemisfære
ei kan male eller tænke.