Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/251

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

219

„Kom!“ – saa lød den Geistes Ord
sagte bag Gardinets Folder,
som med Styrkens Spot mig holder
mellem Himmelen og Jord.

„Norges Marts, i Snee indsvøbt,
har ei Martsviolen døbt,
    ja forgjæves
efter kun et Blad den kræves.

Men i fire Vingeslag
skal Du nok af Blommer fange,
mere talende end Sange,
til din elskte Dronnings Dag.“

Jeg i Fartens tree Sekunder
hørte først dernedenunder
barske Nordsjøes Ulvehylen,
saa Kanalens vrede korte
    Hundetuden
i de hvide Grændseporte,
    og deruden
Verdenshavets Løvebrølen.
    Ovenover,
og i Speil i Havets Vover,
jeg paa begge Sfærer saae
Stjerner op og ned at gaae.
„Store-Bjørn“ i Nord gik ned.
„Korset“ høit paa Hvælvet skred.