Denne siden er ikke korrekturlest
211
Camellien klattrer sammen op,
saa stolt og pragtfuld dog ei er
som denne Eensomhed.
saa stolt og pragtfuld dog ei er
som denne Eensomhed.
Der mangler det paa Syner ei
og Aandernes Besøg.
Som Skyer, der gaae lavt og midt
igjennem Skoven søge Vei,
de Minder graae forbi mig tidt
i Eensomheden strøg’.
og Aandernes Besøg.
Som Skyer, der gaae lavt og midt
igjennem Skoven søge Vei,
de Minder graae forbi mig tidt
i Eensomheden strøg’.
Dog maa jeg være bleven ramt
her i min elskte Ørk
af Trolddom eller Slangebid:
min Arm er mat, min Kind er hvid,
mit Blod det rinder nu saa tamt
og Aaren er saa mørk.
her i min elskte Ørk
af Trolddom eller Slangebid:
min Arm er mat, min Kind er hvid,
mit Blod det rinder nu saa tamt
og Aaren er saa mørk.
Ah, Døden har, den store Aand,
blæst af min Livstraads Haar.
Til Folk jeg vil mig slæbe frem:
jeg gjerne vil fortælle dem,
hvor sidste Plantning fra min Haand
i Blomst i Ørknen staaer.
blæst af min Livstraads Haar.
Til Folk jeg vil mig slæbe frem:
jeg gjerne vil fortælle dem,
hvor sidste Plantning fra min Haand
i Blomst i Ørknen staaer.
See, om ei Honning drypper sød
fra hver en Rosenknop!
om ei hvert udslaaet Blomsterblad
fra hver en Rosenknop!
om ei hvert udslaaet Blomsterblad
