Denne siden er korrekturlest
Carl Johans Død.
Cantate.
Stille! Kongen fantaserer . .
Stille! Stille!
Stille, Hellebardierer,
som i Forgemakket spanke!
Mine Herrer Officerer,
stille! Lad ei Hjertet banke!
Kongens blege Læber spille;
Perler liig af brustne Snor,
som hentrille,
hvor de ville,
sværme vildsomt nu hans Ord;
og Hans Tanker,
liig de fine Alfespind
drivende i Morgnens Vind,
mellem Jord og Himmel vanke;
Han i Paradiis sig troer
allerede,
skjøndt Hans Tanker feberhede
flaggre kun derudenfor.
Stille! Stille!
Stille, Hellebardierer,
som i Forgemakket spanke!
Mine Herrer Officerer,
stille! Lad ei Hjertet banke!
Kongens blege Læber spille;
Perler liig af brustne Snor,
som hentrille,
hvor de ville,
sværme vildsomt nu hans Ord;
og Hans Tanker,
liig de fine Alfespind
drivende i Morgnens Vind,
mellem Jord og Himmel vanke;
Han i Paradiis sig troer
allerede,
skjøndt Hans Tanker feberhede
flaggre kun derudenfor.