Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/224

192

gladere end Barn, som leger,
   sig at svinge
  snellere end Hjulets Eger . .
  O, Han kan det, om han vil.

 Men, som om hans Bue blev
pludselig med Tordner svanger,
 som om den i Lufien skrev
 trylleformlet Frihedsbrev,
   Skræk og Anger
fylder Herrens Hjertekammer
   som med Slanger,
 tusind’ Blik i Mulmet flammer
   hos hans Fanger
 Vee ham, vee ham! Slavens Jammer
  klagende min Bull beskrev.

 Far da hen, far hen, min Søn!
Lad din Tryllebue skjænke
 arme Negers Suk iløn
 Styrken af en bønhørt Bøn,
   saa hans Lænke
 for dens Strøg maa sønderbriste!
   Da sig sænke
 signende Platanens Øviste,
   og jeg tænke
 kan med Stolthed, dig at miste,
  Ole Bull, min Søn, min Søn!