Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/221

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

189

. . . Hvor flaggred’ Mirjams lange Haar,
  det sorte, vildt og løst,
da ind hun treen, som om det vil
det Smertens Budskab dække til,
hun bærer ved sit Bryst!




2.

Nu Efraim har læst det Bud,
  som Mirjam har ham bragt.
O mild og stærk er Jødens Gud;
thi Mandens Vrede sluktes ud
  ved fromme Tankers Magt.

Han reiser sig og peger paa
  det Kirketaarn i Sky,
hvor Kraakesværmen hakker paa,
men kan ei Fodfæste faae
  i Spirets glatte Bly.

Han tager Mirjams Diadem.
  Da holdt han i sin Haand
en Million i Diamant,
en Melkevei af Perler og
  Orions Stjernebaand.

Han tager Mirjams Diadem.
  „O Mirjam, Hustru, see!