Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/220

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

188

Jeg tæller dem, og tænker paa,
  hvad nu i Norge skeer.
Der Jøden ei, som fremmed Gjæst,
faaer meer end Kragen Fodefæst
  paa Kirketaarnet der.

Hvad Folket vil — jeg aner det –
  er allerede gjort.
I Aften bringer Posten Bud.
Det banker . . Mirjam, see dog ud!
  Det banker paa vor Port.“

„– Det var en Hund, som skrabed’ paa.
  Den har ei Huus i Nat.“
„– Saa luk den ind, saa sandt vi veed,
at Jehovahs Barmhjertighed
  ved Himlens Port er sat!

„Men Tys! Nu kommer Posten vist.
  O Mirjam, see paany!“
„– Det var en Fugl, som Ruden slog.“
„– Vee, Mirjam, om du ei den tog
  da i dit Hjertes Ly!

„Men hør! det banker atter paa,
  nu kommer sikkert En.
Nei bliv! Det var mit Hjerte blot,
der slog, som aldrig det har slaaet.
  Nu, Mirjam, see igjen!“

*