Denne siden er ikke korrekturlest
186
Efterretningen.
(Af „Jødinden.“)
1.
. . . ”Hvad rager dig det Kirketaarn,
o Efraim, min Mand?
Lad staae det Luftens Steenskelet!
Det staaer vel ei saa ganske ret;
dog staae i Aar det kan.
o Efraim, min Mand?
Lad staae det Luftens Steenskelet!
Det staaer vel ei saa ganske ret;
dog staae i Aar det kan.
O stirr ei der ved Vinduet,
med Armen under Kind,
ud i den graa Septemberluft!
I Kamret er der Ambraduft
og Lampers Maaneskin.
med Armen under Kind,
ud i den graa Septemberluft!
I Kamret er der Ambraduft
og Lampers Maaneskin.
Der staaer Divanen. Op til den
er Mirjams Harpe sat.
Kom! Aftnen ville vi forslaae!
Jeg tager mine Smykker paa
ifra min Brudenat.
er Mirjams Harpe sat.
Kom! Aftnen ville vi forslaae!
Jeg tager mine Smykker paa
ifra min Brudenat.
