Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/216

184

Skoven søg, ei denne By!
Vilden Gran vil give Ly,
ligesom man finder hos
Tyrker og Barbarer større
Brødreømhed end hos Os!

*

Som det var med Ham, der ene
vandred’ i den øde By,
fulgt kun af sit Echos Gny
fra de traadte Gadestene, –
saa er det med den Digter,
som fra Himlen faaet har
Olie til de tomme Kar,
og sit Kald ei troløs svigter,
leflende til Verdens Lyst;
men slaaer an i Harpetonen
Klangen af Guds egen Rost,
Stemmen fra Religionen
om de over glemte Pligter
steentillukte Hjerters Brøst.
  Vee! vee!
Alle, Alle have baaret
Uskyldskrandse Løftets Dag
under Herrens Tempeltag.
Krandse visne inden Aaret:
Qvinderne rundt Hovedbaandet
frisken Krands af Roser hvide,
som af Purpur kun beaandet;

*