Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/211

179

bestandig fastere om Ligets Hals.
„Hun ei tilhører mere os;“ hun hulked’,
„Han har vort Barn sig tilkjøbt for sin Død.
Vi tør ei skille liden Gretha fra ham;
Thi Hun for os maa bede Jesus om
hans Forbøn hos sin Fader; thi for Ham
vil arme Jøde klage — —“.

---

Natur- og Menneske-Kjærlighed.
(Af „Jøden.“)

Hører du i døven Dvale,
   Jordens Herre,
   ei desværre
Himmelens, din Faders, Tale
 Hjertets Røst, hans Buds Besked
 aabn da Øiet for din egen
   stolte Stammes
Viisdoms ømme kloge Ammes,
  Alnaturens, milde Pegen
 paa sin stumme Kjærlighed!