Denne siden er ikke korrekturlest
177
Og i en oplyst Sal ved Siden af
forsvandt de Alle; Barnet kun forblev der
ved Foden af hans Leie, dragende
hans Puder stedse bedre om ham, til
det forekom ham selv, at han sov ind.
— Det Sneen var, som voxte om den Døde.
forsvandt de Alle; Barnet kun forblev der
ved Foden af hans Leie, dragende
hans Puder stedse bedre om ham, til
det forekom ham selv, at han sov ind.
— Det Sneen var, som voxte om den Døde.
„O Jesus! Jøden sidder der endnu!“
skreg Manden, da han saae en Morgen ud.
„Saa jag ham bort! Det er jo Juledag,“
faldt Konen ind. „Og see den Jødeskjelm,
hvor fast han holder Bylten klemt til Brystet!
„Han er paatrængende med sine Varrr.
Med stive Blik han seer herind, som om
vi havde Penge nok at kjøbe for.“
„Dog gad jeg see, hvad han i Bylten har.“
„Viis frem da, Jøde!“
Begge treen de ud.
Den frosne Glands de saae i Ligets Øine.
De blegned’ meer end det, de skreg’ af Skræk,
og skjalv’ af Angrens Slag.
„O Jemini!
Hvad Uheld her er hændt!“
De op ham reiste,
og Bylten fulgte med. De aabned’ Kjolen.
Der hang, med Armene om Jødens Hals,
Margrethe, deres Barn – et Liig som Han.
skreg Manden, da han saae en Morgen ud.
„Saa jag ham bort! Det er jo Juledag,“
faldt Konen ind. „Og see den Jødeskjelm,
hvor fast han holder Bylten klemt til Brystet!
„Han er paatrængende med sine Varrr.
Med stive Blik han seer herind, som om
vi havde Penge nok at kjøbe for.“
„Dog gad jeg see, hvad han i Bylten har.“
„Viis frem da, Jøde!“
Begge treen de ud.
Den frosne Glands de saae i Ligets Øine.
De blegned’ meer end det, de skreg’ af Skræk,
og skjalv’ af Angrens Slag.
„O Jemini!
Hvad Uheld her er hændt!“
De op ham reiste,
og Bylten fulgte med. De aabned’ Kjolen.
Der hang, med Armene om Jødens Hals,
Margrethe, deres Barn – et Liig som Han.
