Denne siden er ikke korrekturlest
176
„I Jesu Navn, hvem der i slig en Nat?“
„Den gamle Jakob. Kjende I mig ei?
den gamle Jøde?“
„Jøde!“ skreg forfærdet
en Mands- og Qvinderøst. „Da bliv du ude!
Vi eie ingenting at kjøbe for,
og blot Ulykke vil du bringe Huset
i denne Nat, da Han blev født, du dræbte.“
„Jeg?“
„Ja dit Folk, og det er Synden, som
igjennem tusind’ Led skal straffes.“
„Ak!
Inat da Hunden lukkes ind?“
„Ja Hunden,
men ingen Jøde i et kristent Huus.“
„Den gamle Jakob. Kjende I mig ei?
den gamle Jøde?“
„Jøde!“ skreg forfærdet
en Mands- og Qvinderøst. „Da bliv du ude!
Vi eie ingenting at kjøbe for,
og blot Ulykke vil du bringe Huset
i denne Nat, da Han blev født, du dræbte.“
„Jeg?“
„Ja dit Folk, og det er Synden, som
igjennem tusind’ Led skal straffes.“
„Ak!
Inat da Hunden lukkes ind?“
„Ja Hunden,
men ingen Jøde i et kristent Huus.“
Han hørte ikke meer. De haarde Ord
ham koldere end Vinden gjennemhvinte,
og slængte, stærkere end den, ham ned
i Sneen, bøiet over Barnets Slummer.
Da syntes ham, mens han mod Vindvet stirred’,
om ei det hvide Ansigt atter kom
tilsyne dog, som om han sank i Duun,
at liflig Varme gjennemflød hans Aarer,
og at bekjendte Væsner, hviskende
som Sommervindens Æolsspil i Græsset,
omsvævede hans Leie, indtil En
med løftet Finger sagde; kom! han sover.
ham koldere end Vinden gjennemhvinte,
og slængte, stærkere end den, ham ned
i Sneen, bøiet over Barnets Slummer.
Da syntes ham, mens han mod Vindvet stirred’,
om ei det hvide Ansigt atter kom
tilsyne dog, som om han sank i Duun,
at liflig Varme gjennemflød hans Aarer,
og at bekjendte Væsner, hviskende
som Sommervindens Æolsspil i Græsset,
omsvævede hans Leie, indtil En
med løftet Finger sagde; kom! han sover.
