Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/202

170

I en Revne mellem Stene
    hvor alene
Muslingen kan Fæste faae,
har han ind sin Høire kilet,
Venstren stræber, vidt udspilet,
 Tangens glatte Busk at naae.

Kun et Greb endnu, og inde
    vil han finde
sig i Frihedstemplet da:
bagom Kystens barske Rygge
i de frie Normænds trygge
 gjæstfri Filadelfia.

Havet, kun tilbagegledet,
    bedre veed det:
Døningen sig frem igjen
skyder, liig en Midgardsslange,
opad Klippen for at fange
 Ham, som klæber sig til den.

Sugende den greb ham, førte
    i oprørte
Bølgers Grav ham ud paany –
som om den vidste, Norge,
det berømte, frie, borge
 vilde ei en Jøde Ly?

---