Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/194

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

162

Den drømmer i sin Skygge kun
  om patriotisk Daad.
Den tømrer stilt den seige Bund
  til kjække Sømands Baad.

Og sagte af metallisk Steen
  paa haarde Voxested
den suger Funker i sin Green
  at varme Hytten med.

Det gamle Byens Furutræ[1]
  seer da din Væxt med Lyst,
og rister for hver Fod du groer
  en Rune i sit Bryst.

En Pagt skal mellem begge staae,
  fornyet hver en Vaar,
at Ingen af dem skal forgaae,
  saalænge Byen staaer.

Giv Ungdoms Elskov snart et Ly,
  en Skygge gyldengrøn!
Den Gubbe, som dig planted’, fly
  din Green en Stav til Løn!

  1. Byens Vaaben; — staaer paa Kirkegaarden.