Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/185

153

  mangen herlig Stjerneskandse,
  mangen Borg med Krands og Tinde,
  truende mod alle Vinde.
  Vilde Bølge skulde standse
  for hans Storværk at besee.

Ak, nu ligger Muur og Borg
brustet i en Enkes Sorg!
  Alt forsvinder,
som en Drøms Kontur, der blegner,
  i den Taare, som sin Flugt
skynder over hendes Kinder!
  Værket ved de vilde Vande
  standset staaer paa Ligets Pande.
  — O, jeg seer den . . o, hvor tegnet,
  o, hvor meisler Døden smukt!

Ak, en Krands af mørken Eeg
gjør den endnu mere bleg,
  som en Bystes
af en Romer, ædelt skaaren,
marmorhvid som Maanens Skjær!
Ak, hvor Døden skjønt forlystes!
  Krands om Panden, naar den smuldrer!
  Fahnen sænkes, Trommen buldrer,
  Folket sørgeklædt ved Baaren
  for sin stolteste Aubert!

---