Denne siden er ikke korrekturlest
146
„Den løser Jorden fra min Vrede,
som har en Kjærlighed saa stor,
at han forlader Himlen for
den arme Adams Skyld dernede.“
som har en Kjærlighed saa stor,
at han forlader Himlen for
den arme Adams Skyld dernede.“
Men alle taug’. Da Kjærlighed
brast førstegang i Englens Hjerte;
selvoffrende for Jordens Smerte
vil Ingen svinge sig derned.
Hos Englene, de Skrækbetagne,
sank Vingerne, af Lamhed slagne.
Selv Engelen „Barmhjertighed“
kun lover Graad i Hjælpens Sted.
brast førstegang i Englens Hjerte;
selvoffrende for Jordens Smerte
vil Ingen svinge sig derned.
Hos Englene, de Skrækbetagne,
sank Vingerne, af Lamhed slagne.
Selv Engelen „Barmhjertighed“
kun lover Graad i Hjælpens Sted.
Da lød en Røst, den Røst, som Stjerne
til Stjerne toner i det Fjerne,
det Harmoniens var, som talte,
— den Engel, paa hvis Vinger Gud
Konturerne til Alt afmalte,
før det blev til paa Blivets Bud:
„Farvel, I Himmelske! Farvel!
Jeg Jordens Liv gaaer at befrie.
Det skal ei meer forstenet tie!
I Jordens Liv ton ind, min Sjel!“
til Stjerne toner i det Fjerne,
det Harmoniens var, som talte,
— den Engel, paa hvis Vinger Gud
Konturerne til Alt afmalte,
før det blev til paa Blivets Bud:
„Farvel, I Himmelske! Farvel!
Jeg Jordens Liv gaaer at befrie.
Det skal ei meer forstenet tie!
I Jordens Liv ton ind, min Sjel!“
Fra Himlen Tonens Engel svunden
har sig til Støvets Læbe bunden.
har sig til Støvets Læbe bunden.
