Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/171

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

139

Tversover boed’ Hun for os
i Armod født som i sit Mos
paa Taget Stedmorsblomsten.
Fornemme Folk kun fatted’ svært,
at Blod saa fagert og saa skjært
af Fattigfolk var kommen.

Ak, mangt sligt Aasyn dog jeg saae
som Maanedsrosens Pragt forgaae,
som Sommerfuglestøvet!
Dem Skjebnens Haand for haardt vel tog
og Syndens Spor dem overjog
som Sneglens Sliim paa Løvet.