Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/164

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

132

som de Himmelske fortrylle.
    Som i Knoppen
    Palmetoppen
med de høie gyldne Fjere
    allerede
    er tilstede,
ligger i den første Lyd
af den vaagne Skabnings Fryd
Psalmens Høihed, Hymnens Ære,
Bønnens Magt, treefoldig stærk,
mægtig til et Underværk.

  Bed da, førend Spurven qviddrer,
at dens Uskyld ei dig røver
Æren, som din Skyld behøver!
Bed da, førend Aspen zittrer
i den første Morgenvind,
endnu medens Duggen glittrer
over Nattesfinxens Spind,
medens Tidslens Fjederhatte
hvidne af dens Perleskatte,
førend Engens Klokker blaae
endnu har begyndt at gaae,
slagne an til Ottesang
af et Vindpust, med en Klang,
som ærbødig Englens skarpe
Øre over Sky fornemmet:
hvor i deres Dyb de tunge