Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/163

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

131

Svalen.

Salig, salig er den Skabning,
baade Menneske og Dyr,
som, det første Dagen gry’r,
endnu medens Nattens hvide
bløde Taager sig fornøie
med langs Bækkene at glide,
førend langsad Østens Høie
Solens Leir af Purpursky’r
sine Telterækker spænder,
Gud den første Hilsen sender,
første Hilsen, første Lyd
af det Skabtes Tak og Fryd!

  Uden Ord, dog er dens Klang
fyldig Knop af Ord, et Hylle
for en herlig Tempelsang,
    og den gjemmer
i sit Udraab Chor af Stemmer,

9 *