Denne siden er ikke korrekturlest
114
Hvor maa Busken da forlyste
sig imellem Jord og Himmel!
Og hvor kan min Pande skræmme
Dig med sine Skyers Hast.
naar Du bort dem kan fortrylle,
deres vrede Rullen tæmme
med det søde Solskin i
eet af Dine Øiekast?
sig imellem Jord og Himmel!
Og hvor kan min Pande skræmme
Dig med sine Skyers Hast.
naar Du bort dem kan fortrylle,
deres vrede Rullen tæmme
med det søde Solskin i
eet af Dine Øiekast?
Lad dens Skyer rulle hen,
hen som Voverne ad Vandet!
Lad dens Harm paa Brynets Hvælv,
høi og fri
hæve sig og døe igjen,
gaae, som Bølgen i sig selv,
i sin egen Styrke under!
Thi hvad er’ de Skyer andet,
Panden saa omskumles med,
end kun Skygger af Sekunder,
som tilhøre Verdens Kivs
Døgnforløb, men ei vort Livs
altbegyndte Evighed?
hen som Voverne ad Vandet!
Lad dens Harm paa Brynets Hvælv,
høi og fri
hæve sig og døe igjen,
gaae, som Bølgen i sig selv,
i sin egen Styrke under!
Thi hvad er’ de Skyer andet,
Panden saa omskumles med,
end kun Skygger af Sekunder,
som tilhøre Verdens Kivs
Døgnforløb, men ei vort Livs
altbegyndte Evighed?
Hvad, hvad var en Klippe, som
ingen Afgrund sortned’ om,
ei af Ravnes Flugt ombeltet,
ei af Skyer overteltet?
hvad en Mand, hvis Overmagt
ingen Afgrund sortned’ om,
ei af Ravnes Flugt ombeltet,
ei af Skyer overteltet?
hvad en Mand, hvis Overmagt
