Denne siden er ikke korrekturlest
110
Og paa hinanden hvile Begges Øine
som i hiin Aftens jublende Qvarrée,
skjøndt hine femogtyve alt Henfløine
har overdrysset Lokken med sin Snee.
som i hiin Aftens jublende Qvarrée,
skjøndt hine femogtyve alt Henfløine
har overdrysset Lokken med sin Snee.
De Blomster — o de ere Livets bedste,
vel skjønnere end Myrthens hvide Flor,
og samme Engle dem i Haaret fæste,
som tegned’ op, hvad I hinanden svoer.
vel skjønnere end Myrthens hvide Flor,
og samme Engle dem i Haaret fæste,
som tegned’ op, hvad I hinanden svoer.
Thi Aar, ja Aar er Kjærlighedens Prøve,
ei den i Fryd hensmeltende Sekund,
da Elskeren i Kysset kunde røve
det første Ja ifra sin Elsktes Mund.
ei den i Fryd hensmeltende Sekund,
da Elskeren i Kysset kunde røve
det første Ja ifra sin Elsktes Mund.
Nu toner det, af Dagene bekræftet,
med Glæders og med Sorgers Eed belagt,
saa stærkt somom til Stjernerne det heftet
var blevet evig af Dæmoners Magt.
med Glæders og med Sorgers Eed belagt,
saa stærkt somom til Stjernerne det heftet
var blevet evig af Dæmoners Magt.
Det er det. Eders Pagt er nu udrustet
for fleer end andre femogtyve Aar.
I Livet ei og ei i Døden brustet,
den hisset først sit bedste Bryllup faaer.
for fleer end andre femogtyve Aar.
I Livet ei og ei i Døden brustet,
den hisset først sit bedste Bryllup faaer.
Da sænkes ned i Hallen Stjerners Krone;
i Paradisers søde Dunkelhed
Serafers Fløiter og Fioler tone . .
. . O Venner, vare ogsaa der vi med!
i Paradisers søde Dunkelhed
Serafers Fløiter og Fioler tone . .
. . O Venner, vare ogsaa der vi med!
