Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/138

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

106

Og Bladene sig skilte;
  til Holst’s Grav fløi et.
Mod Syd det andet ilte;
til Wedel’s Kiste det.
De begge ædle vare,
  de Børn af samme Qvist.
Kun – Tvende Eet ei vare.
  Men Døden bryder Tvist.


†
George Fredrich von Krogh.

Er det ikke Hjertelag, Geni og Ulykke,
Gud giver Udødelighedens fagreste Krandse?

Døden følger den Lykkelige, som en tyrannisk Herre;
den Ulykkelige som en Tjener,
der stedse er rede at modtage sin Herres Kappe og Maske.