Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/131

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

99

O, endskjøndt du freidigt klang,
  som om i dit Bryst
Seirens eget Hjerte sang,
jamred’ altid dog en Smerte
  i din Jubels Lyst.

Men nu. lyder ene Hiin,
  uden Seiersrøst!
Myrd da, Horn, med dine Hviin
Skovens rædselfulde Echo!
  Bor dem i dets Bryst!

Thi det vilde være fælt,
  fra den dybe Skov,
tusindmælet, gjenbesjelt,
Hornets Klagehyl at høre
  for sin bedste Helt.

Ak, den mørke Furuhal
  langsmed Glommens Strand,
dybe, gamle Østerdal
har sin egen høie Klage
  for sin bedste Mand!

Gjennem hele Østerdal
  lyder Klagen da.
Dybe Støn fra Skovens Hal
svare Hornets hule Jamren
  overaltifra.

7 *