Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/123

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

91

„Til Nytaar kommer den Skrivers Kar.
Han plundrer fra mig alt, hvad jeg har.“

Sligt tyktes de Smaafugle altfor svært.
De sukked’ til Gud for sin gode Vært.

„O, Gud vil vistnok i Naade ser
til Dig, som gav os et Neg af tree!“

„For Jesu Skyld du lod Os det faae.
Vi ere ogsaa Guds Børn, skjøndt smaa.“

„Vi komme nu for at takke for Mad:
Gud gjøre god Fattigmands Hjerte glad!“

De Smaafugle fløi til det tomme Neg.
Knapt komne did, de af Glæde skreg’:

„Her er et herligt Mirakel skeet
Lad komme nu Foged og Karlen med!“

„For hvert et Korn er en tung Dukat
fra Straaet skudt i den hellige Nat.“

„Oer er vel tusind, ja tusind og ti.
Med mindre er vel din Sorg forbi.“

Den gamle Skjære paa Taget skreg:
„Godhjertes Ager bær gyldne Neg.“