Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Robert Major.

Hvor yndigt maa ei Irland være!
  Dets Skov hvor mørk! Dets Høi hvor grøn!
Hvor ligt Slavinden, hvis Ære
  er Skjønhed og en Helt til Søn!

Som hende elskes det med Flammer
  af Smerte og af Kjærlighed.
Dets Toner i Balladens Jammer
  forfølge Emigrantens Fjed.

Did først og saa til Himlen vilde
  den gamle graa Republikan.
Han saae, da han i Døden smil’de,
  ”the Emerald of the Ocean.”

En Slægt, hvis Blod er koldt og vandet,
  forbauset fatter ikke, hvi
den Dødes glade Smiil er blandet
  med zittrende Foragt deri.