Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/115

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

83

da Du vandred’, her ved Sengen,
frøs tilbunds den første Natten;
og jeg trøer, at ei med Drengen
det er rigtigt; men see selv!
Han saa stille blev iqvel.“

Lyden, ak, er Vindkast bare,
som igjennem Piben fare.
Lig en Aand, der halvt sig former,
men igjen i Jorden siger,
Asken er det kun, som stiger
op tilveirs, naar ned det stormer.