Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/105

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

73

Da „Nu kommer Kongen!“ brused’,
kom de alle frem af Gruset.

Kalk fra Kalk og ud fra røden
Tegl sig skilte Purprets Gløden.

Langsmed Ladegaarden stiller
sig i Rad de Konge-Giller.

Tree mod Tree med Blus i Hænder.
Høiere Skarlagnet brænder.

Som den Høieste i Skaren
fremmest stod Jorsalafaren.

Eisteins røde Ørn i Ryggen
lyste blodig frem af Skyggen.

Ingis Beenrad, skjøndt den mindste,
hvidere end Maanen glinste.

Konning Carl, du ind i Staden
rulled’ gjennem Kongeraden.

Som du kom dem nær tilmøde,
voxte Huldet paa de Døde.

Da de saae dig, svulmed’ Barmen,
Musklen gjød sig fuld om Armen.