Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/104

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

72

Serafimerkjeden veier
op ei mindste Streng, den eier!

Kongens Riddersmænd om Skjalden
sige dog, han er en Falden,
lynildslagen og begravet
dybt, som Ikarus i Havet.

Vel! naar Dømtes Lovsang toner,
Himlen sig med Dybet soner.

Som to Naadeshorn de Tvende
sig imod hinanden vende.

Fuldt af Stjerner drysses Helved’,
og Dæmoner fylde Hvælvet.

Konge! hvad om dine Bolde
ei som Skjalden af Dig holde?

Hvad, om Kjærligheden svigter
før din Ridder end din Digter?

Hvad, om Æreporten lued’
usselt mod det Syn, han skued’?

*

Hvor St. Halvard kneise skulde,
ligge Giller sex imulde.