Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/97

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Ludvig Holberg.

I dette Navn er der et mægtigt Kald,
der vinker Tanken hen blandt svundne Slægter.
Hans Navn er som et magisk Ord, der mægter
at lukke op en eventyrlig Hal.
Med Eet vi staae betragtende derinde;
bag Seklets Mulm oprinder Dagens Skjær,
og hver Gestalt imødegaaer os der
fortrolig, næsten som et Barndomsminde.

Og dog hvor sælsomt var det fjerne Old,
som dette Navn kan mane frem i Nuet!
Hver Tankens Form var stivnet og forskruet,
og gik i tusind Daarligheders Sold.
I Folkets Liv, der var saa sært forpuppet,
var ingen Hjertets Puls, der kunde slaae,
og af det stive Svøb, hvori det laae,
var endnu intet Vingehylle sluppet.