Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/92

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Og kjender du ei, paa den grundige Maade,
den svævende Bygnings Love,
da lad det hvile, det er dig en Gaade;
du har intet Fald at vove.

3

Vort øre fyldes, vort Indre klares
ved Kellermanns Melodier;
en Gjenklang føles, og kan bevares,
naar Strengen hviler og tier.

Og dette er dog ved hans Spilemetode
den bedste Gehalt i Grunden;
den laaner sit Guld til den herskende Mode
at Tonen er broget spunden.

Han spender ei Følelsens enkelte Strænge
kromatisk og vildt-bevæget;
han rører dem alle saa blidt og saa længe,
til Sindet er gjennemkvæget.

Den stærkere Flugt med den yndige Svæven
er ømt i hans Strøg formælet;
den fuldeste Klang og den sagteste Bæven
er ligelig der besjælet.