Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/81

Men Mopsos raabte høit: „Jeg venter,
at det skal hurtig vorde prøvet,
hvad dine Lige due til.
Svar mig i Visdoms Rudimenter;
Thi hvad for Resten du har øvet,
blandt grove Kæmper, er kun Narrespil“.

„Der staaer et Figentræ ved Templet;
hvor mange Frugter har dets Kviste,
som Løvet skjuler for vort Blik?“
Men Kalchas studsed ved Exemplet;
thi det var Mere end han vidste.
Da nævnte Mopsos Summen paa en Prik.

Der gik en So, som just var drægtig,
og Mopsos sagde: „Den har Grise;
hvor megen Yngel bærer den?“
Men Kalchas var ei Svaret mægtig.
Da triumferede den Vise,
og nævnte kneisende et Tal igjen.

Og Kalchas stod fortabt, beskjæmmet;
thi Mængden kaldte ham en Blære,
og deres Skrig tog Overhaand.
Men Mopsos blev end meer forfremmet
til alskens Værdighed og Ære,
og der blev megen Fryd i Kolophon.