Denne siden er korrekturlest
Naar Nattens Fred vil sløre
mit sorgindviede Blik,
da synes jeg at høre
Dandsemusik.
Da kan jeg dog ei slumre;
thi Mindets Lyst og Kval
bringer mig til den lumre
klangfyldte Sal.
Hvor Livet, rigt udfoldet,
sin Glædeskalk mig bød,
og hvor jeg førte i Skjoldet
Rosernes Glød.
Da seer jeg atter tindre
et Blik, der ømt og vist
kastede i mit Indre
Længselens Gnist.
