Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/47

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Dens klare, luftige Krone
blev derfor saa let og smuk,
fordi den skal zittre og tone
ved Alfedronningens Suk.

Og har du seet Birken
ved den ensomtglidende Aa,
ved Hytten eller ved Kirken,
da maa du tænke derpaa.

Jeg veed et Sted i Dalen,
hvor Elven bag Hækken gaar;
der tømte jeg Frydspokalen
en Gang i de lyse Aar.

Der staaer en Birk ved Elven,
med heldende Bladehang,
og lytter med sagte Skjelven
til ilende Bølgers Sang.

Den saa min fagre Glæde,
der nu er lagt i Støv;
over mit Blomstersæde
bæved dens unge Løv.