Denne siden er godkjent
Her kun Duggens Taarer rinde
i de Dødes glemte Have;
Kirken er det sidste Minde
mellem disse sjunkne Grave
Kun Naturens milde Virken
smykker dette Glemsels-Øde,
og forkynder under Kirken
Livets Budskab blandt de Døde.
Thi paa Klynger der af Nelder,
og paa stive Tidselgrupper,
hænge over Dødens Celler
tusind Sommerfuglepupper.
Og hvor Ingen Graven freder,
og hvor Psalmen aldrig klinger,
har dog i de lune Reder
unge Lærker faaet Vinger.
Her, hvor Kirken mørk, forældet
ruger lukket paa sin Gaade,
har et vaarligt Liv paa Fjeldet
aabenbaret Himlens Naade.
