Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/222

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Det omvendte Bæger.

Maanen seer ned i de mørke Skove
og speiler sin Mildhed i Elvens Vove,
mens Fjeldet skygger den gamle Borg.
Herren derinde er piint af Sorg;
han vaager, han kan ei sove.

Hans Hustru er under Kistelaaget,
og derfor har han grublet og vaaget
og sørger endnu den lange Nat.
Sit brændende Hoved helder han mat;
hans Blik er af Kummer taaget.

Hans Hest og Hunde har glemt hans Stemme,
hans Vaaben er i et dunkelt Gjemme,
hans raske Svende har nu Forlov.
Det er Hr. Gilbert af Billingskov,
som ei kunde Sorgen glemme.