Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Men vandrer du did for at søge Fred
da er der trygt at hvile;
du mærker en Lyd som af sagte Fjed,
der lede dig hen til et Skyggested,
hvor tusinde Blomster smile.

Og hviler du der ved Middagstid,
naar Sommersolen brænder,
da svæver Luftningen hid og did,
og kjøler din Pande, og er saa blid
som et Vift af vinkende Hænder.