Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/153

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Nationalflag og Unionsmærke.
I. Deklamation paa Theatret.
(Den 4de Juli 1844).

I Norges Indre boer der Ungdomsild,
og dybt, hvor Folkets Livsenskilde banker,
bevæges uafbrudt de stærke Tanker,
hvorved de nye Former blive til.
Mens Folket skuer i det Virkelige
de klare Mærker af sin egen Aand,
det stiger lutret af sit Drømmerige
og har sin Skjæbnes Traade i sin Haand.

Betydningsfuld mod alle Døgnets Raab
er denne Jubel, som idag har tonet.
En Seir er vunden og et Haab er kronet,
og Norges Hjerte slog i dette Haab!
I Seiren er et Varsel at fornemme,
der taler stille til det glade Folk:
„Præg nu i Sjælen Klangen af en Stemme,
der er den sande Folkevillies Tolk!“