Denne siden er korrekturlest
Ak, længe var det stille Sprog
forglemt, som blandt Ruiner;
som i en lukket Billedbog
laae Fjeldnaturens Miner.
Da sank de store Syner ned
i denne Ædlings Indre,
og Huldren vogtede hans Fjed,
og lod sit Smykke tindre.
Nu har han støbt i Farvers Skjær
det hele rige Billed.
og Nordens Vemod hvisker der
forklaret og formildet.
I Tanker vugges Folkets Bryst
ved disse Trylleverker;
vi hilse dem med Haab og Lyst
som Vaarens første Lærker.
Han har i Kæmpers Fødeland
først fattet Nordens Mening,
han saa i Fjeld og Skov og Strand
en dybere Forening.
Hans Genius har Norges Aand
omviftet med sin Vinge —
vi række ham vor Broderhaand,
og lade Bægret klinge.
