Denne siden er korrekturlest
Alvorligt skuer Norges Fjeld
ned paa de dybe Egne;
det fylder Skov og Kildevæld
med Tungsind allevegne.
Paa Bølgens Klarhed, Løvets Pragt,
paa blomsterrige Strande,
er en vemodig Tanke lagt,
der sank fra Fjeldets Pande.
Den hvisker tyst til Nordens Æt,
i alle grønne Dale,
om Vintrens skarpe Aandedræt
og Vaarens tunge Dvale;
dens Røst vil, dyb og underfuld,
et lenligt Savn forkynde,
mens Somren spreder over Muld
sin sværmeriske Ynde.
