Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/144

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
Grev Wedel-Jarlsberg, Norges Statholder.
(1840).

Den stærke Drage med de sorte Sider
er lagt for Anker i den dybe Fjord;
et Sagn er født, der til de fjerne Tider
skal nævne Skatten, som var der ombord.
Mens Bølgen hulked under nøgne Strande,
med Høstens visne Krandse i sin Favn,
har Norges Engel, med en sorgfuld Pande,
henstirret ømt mod ham, der skulde lande,
og knyttet Fjeldets Gjenlyd til hans Navn.

Hans Navn skal lyde gjennem alle Dale,
hvor Røgen stiger af en Hyttes Tag;
dets Røst skal hæves over Gravens Dvale,
som Livets Budskab paa en Foraarsdag.