Denne siden er korrekturlest
til Landets reite Fane.
Han blev i By og Bygdelag
af Folket med en Fader lignet.
og han blev ømt, paa Sorgens Dag,
erindret, savnet og velsignet.
Fagrest Blomst i Folkevaaren,
Kjærlighedens Rose, sank,
sorgindviet, taareblank,
fra vort Bryst, paa Kongebaaren.
I hans Laurbærkrone flettet,
skal den frisk for Sekler tindre;
thi ved den er ham forjettet
evigt Liv i Folkets Indre.
Den gyldne Krone er kun Støv,
den synker som et høstligt Løv,
der smuldrer og forsvinder;
men Lyset, som fra den gik ud,
er Glands og Herlighed i Gud,
der gjennem Tiden skinner.
