Denne siden er korrekturlest
Der lød en Jubel Landet om,
den lange Nat var svunden,
da Videnskabens Helligdom
stod reist i Granelunden.
Paa dette høie Tag
faldt Iorgnens første Skjær;
ja, inden det blev Dag,
sad Trøstens Due der
med Olieblad i Munden.
En Kraft af Folkets Hjerterod
omfatted Lysets Lykke,
og kjøbte løs fra Glemsels Flod
det sunkne Runesmykke.
Den stærke Helligaand
tog Skat af Klippens Søn;
da ofred mangen Haand,
der hævedes til Bøn,
et vægtigt Arvestykke.
