Denne siden er godkjent
Og see, det var mit Barndomshjem der laae,
og det faldt Lys i hver en Mindets Vraa,
og rigt udfoldet blussed allevegne
det dybe Liv i disse fagre Egne;
det kaldte mig, det drog mig kjærligt ned.
Nu er jeg der, og glemmer hvad jeg leed.
Jeg staaer i Dalen ved det Livsens Træ,
der gav min Vaardags Drømme Ly og Læ;
for hver en Blomst, som siden sank i Støvet,
et Idunsæble gløder under Løvet.
Fra Træets Krone gaae med sagte Klang
de smeltende Akkorder til min Sang.
