Denne siden er godkjent
I hendes Ords og Blikkes Adel
laae der en Sjæl af renest Art;
fager og fiin og uden Dadel
hun blev Salonens Dronning snart.
Man bar med Lyst det lette Aag,
og tænk — hvad allermindst man venter —
det spurgtes ei, „har hun Talenter,
og er hun flink i sine Sprog?“
Eet manglede endnu den Hulde,
og det var Elskovs søde Drøm.
Ja, Blikkets Sjæl, den straalefulde,
hang end ved Alle lige øm;
man vidste om den røde Mund,
at ei den kjendte Længselsukket,
man saae, at dette Bryst var lukket
og bankede af Glæde kun.
Dog — Amor kom; men den moderne,
den matte, vingeløse Gud,
der træffer Manden i hans Hjerne
og ridser neppe Kvindens Hud.
