Denne siden er korrekturlest
Nu falder Sneen i tætte Lag,
og Drengen har ingen Hvile.
Det blev nok en Hoben Mile,
hvad han kan løbe den hele Dag.
Her slæber han Gaarden af Sneblokke fuld
og former Soldater drøie;
det volder ham Slid og Møie.
Han giver Soldaterne Øine af Kul.
Saa ruller han Sneen med al sin Kraft,
mens Kæmperne staae der og kneise;
han vil dem et Brystværn reise.
Til Landse han gier dem et Kosteskaft.
Og nu er han færdig og nu er han mat;
hans Hænder er frosne og ømme.
For alle de stærke Drømme
faaer Drengen vist en urolig Nat.