scher: Det vil aldrig gaa os av minde, ti det er brændt ind i vor bevissthet som et evig sviemerke.
Hvor vi landflygtige russere end flakker om i ver- den, saa forfølges vi av den røde revolutions spø- kelse. Faren ligger truende over alle lande og folk, det murrer uhyggelig som av jordskjælv i under- grunden og luften er svanger av uro.
Sovjet har jo nu i særlig grad lagt sine fang- arme ut efter Norge, og jeg tror, det kanske vil være av interesse at høre litt om den lidelses skjæbne, familierne gaar imøte, naar den raa, brutale magt tar samfundstøilerne og sætter sig i høisætet.
Vi bodde i Moskva, da revolutionen brøt ut. søster Olga var gift med en officer, og de hadde hel- digvis jeg sier uttrykkelig heldigvis ingen barn, for han blev allerede den første dag fængslet og skudt og Olga maatte forlate sit hus og søke skjul i mit store og velindrettede hjem.
Saa brøt revolutionsuveiret løs og begivenheterne fulgte slag i slag. Som jeg har fortalt blev min svoger, officeren, skudt og Olga bodde hemmelig hos os uten en eneste gang at turde vise sig paa gaten, og under disse vanskelige forhold følte min mand, at ogsaa han var utsat for mistanke og spione- ring fra det hemmelige politis Tsjekaens side. Hver dag frygtet vi for husundersøkelse og arresta- tion, og da han saa pludselig og uten begrundelse blev avsat fra sin stilling, besluttet vi os til en ilsom flugt over grænsen. Ved hjælp av falske pas kom vi lykkelig ind i Tyskland og her har vi nu opholdt livet saa tappert som vi bare har evnet.
Men hvilken avgrundsdyp forandring! Alle vore livsvilkaar, hele vor aandsatmosfære, alle vore ind- tægtskilder, hele vor omgangskreds, alle vore barns fremtidsutsigter alt er omkalfatret. I min mands embede sitter nu en udannet, uoplyst, forhenvæ- rende vaktmester, hvis eneste berettigelse til embe-
